Vi bruger cookies for at forbedre og tilpasse dit besøg på vores website. Gennem brug af denne website godkender du brugen af cookies
Læs mere om cookies

Den firbenede
globetrotter

Stadig flere tager deres hund med på ferie, og det kan sagtens lade sig gøre, så det bliver en fornøjelse for alle parter, hvis bare man forbereder rejsen ordenligt.

Planlæg i god tid

Hvis du vil rejse med din hund, er der forskellige regler, som skal overholdes. Først og fremmest skal din hund have et hundepas, hvor alle vaccinationer, ormekure og andre relevante oplysninger registreres. Hundepasset udstedes hos din dyrlæge.

Alle hunde skal desuden vaccineres imod rabies (hundegalskab) mindst 3 uger inden afrejse, og nogle lande kræver også ormekur og behandling mod andre parasitter. Spørg din dyrlæge og undersøg indrejsekravene specifikt i det/ de land(e), du skal til.

Hvad risikerer din
hund ved rejser?

Du skal ikke gå og bekymre dig unødigt under rejsen. Men det er trods alt vigtigt at være opmærksom på nogle særlige risici og sygdomme, som heldigvis kan forebygges. LÆS MERE

Forslag til optimal beskyttelse af hunden inden og under rejsen

Inden rejsen:

  • Rabiesvaccination - Gives senest 3 uger inden afrejse
  • Loppe/flåtmiddel - Gives dagen inden afrejse
  • Spot-on-middel - Virker afskrækkende/ repellerende på flyvende insekter. Gives dagen inden afrejse

Under rejsen:

Ormemiddel med forebyggende effekt mod tropisk hjerteorm - Gives første gang ca. 1 uge efter ankomst til feriedestinationen - og siden hver 4. uge. Sidste behandling skal gives tidligst 4 uger efter hjemkomst, da eventuelle hjerteormslarver kan cirkulere længe i hunden, og man skal have dem slået ihjel, inden de sætter sig fast i hjertet.

Spot-on-middel - Virker afskrækkende/ repellerende på flyvende insekter. Gives hver 3. – 4. uge, afhængig af, hvor længe effekten mod sandfluer og myg varer.

Loppe/ flåtmiddel - Behandlingen holdes up to date under hele rejsens længde.

6 gode tips til den bedst mulige rejse for din hund

LÆS MERE

Huskeliste til rejsen

  • Opdateret hundepas
  • Rent vand
  • Vandskål (evt. sammenklappelig model)
  • Behageligt tæppe med vant duft hjemmefra
  • Mini-apotek indeholdende nødvendige lægemidler mod parasitter, flydende klorhexidin til rensning af mindre skrammer, flåt-tang til fjernelse af eventuelle flåter.