Hunde kan rammes af en lang række smitsomme sygdomme – også kaldet ”infektiøse hundesygdomme”. Heldigvis findes der effektive vacciner. I Norden er vi gode til at vaccinere, og det holder sygdommene på et minimum. Men det er vigtigt, at vi fortsætter med at vaccinere, især med den øgede rejseaktivitet, hvor hundene stadig oftere rejser med.
Vaccinerne opdeles i to grupper: Kernevaccinerne, som alle hunde bør have, da de beskytter mod meget smitsomme og potentielt dødelige sygdomme som alle hunde kan blive udsat for, og tilvalgsvaccinerne, som man vurderer nødvendigheden af på baggrund af hundens livsstil.
Bed din dyrlæge fastlægge et vaccinationsprogram for netop din hund. Husk at vacciner kun beskytter i en begrænset periode og derfor skal gives gennem hele hundens liv.
Det er meget vigtigt, at få din hvalp beskyttet imod livstruende sygdomme. Første vaccination anbefales, når den er otte uger gammel. For at sikre en god lang beskyttelse, skal vaccinationen gentages, når hvalpen er 12 uger gammel, og igen når den er 16 uger gammel. Når hvalpen er mellem 1/2 år og 1 år gammel, er det tid til vaccination igen.
Disse beskytter mod meget smitsomme sygsomme, som ALLE hunde bør vaccineres imod
En særdelses smitsom og ofte dødelig virussygdom, som er tæt beslægtet med mæslinger hos mennesker. LÆS MERE
Parvovirus er en meget smitsom virus, der oftest angriber hvalpe og uvaccinerede voksne hunde. LÆS MERE
Symptomerne inkluderer som regel feber, flåd fra næse og øjne, luftvejsproblemer og madlede. I nogle tilfælde vil virussen angribe centralnervesystemet, hvilket som oftest vil medføre hundens død. Overlevende hunde vil ofte være permanent neurologisk skadet samt have udviklet et tykt, forhornet lag på trædepuderne og på snuden. Hundesyge ses efterhånden sjældent i Norden men findes sydligere i Europa, særligt i det gamle Østeuropa samt fjernere lande, hvor hundevaccination ikke er udbredt.
Virussen kan overføres ved direkte kontakt mellem hunde, eller via omgivelser som er forurenet med afføring fra inficerede hunde. Virussen angriber især knoglemarv, hjerte og tarm. Kendetegnende ved sygdommen er en meget voldsom, blodig diarré, som ødelægger tarmens indre og bevirker, at bakterier kan vandre ud i blodet. Lykkes det at redde hunden ved hjælp af intensiv væskebehandling og antibiotika, er der risiko for, at hjertet kan have taget permanent skade.
En virus som overføres via spyt, urin og afføring og spredes til vitale indre organer. LÆS MERE
Virussen angriber celler på indersiden af blodkarrene og spredes til lever, nyrer, milt og lunger. Symptomerne inkluderer apati, anorexi, tørst, flåd fra øjne og næse og ind imellem mavesmerter, opkast samt ødem i hovedet og på kroppen. Dødeligheden ligger mellem 10 og 30 % og er højest hos unge hunde. Hunde kan udskille virus i 6 måneder eller længere efter infektion.
Sygdomme, som det anbefales at vaccinere imod afhængigt af hundens omgivelser og generelle livsbetingelser.
En infektion med spiralformede bakterier som typisk overføres via rotteurin i stillestående vand. LÆS MERE
Parainfluenza er en virus, som er en del af det såkaldte ”kennelhostekompleks”. LÆS MERE
Bakterien kan overføres til hunden enten ved indtag gennem munden eller gennem rifter i huden. Symptomerne på en leptospirose-infektion vil ofte være feber, nedstemthed, anorexi og ændring i urineringsmønsteret, da bakterien angriber nyrerne. Leptospirose kan overføres til mennesker via gnavere eller fra inficerede hunde. Leptospirose er en potentielt dødelig sygdom hos hunde, og lever din hund med adgang til naturen og stillestående vand i pytter eller søer, bør du vaccinere den mod leptospirose.
Der er tale om en større gruppe virus og bakterier, som kan forårsage kennelhoste. Ofte inficeres hunden med mere end én af disse på samme tid. Kennelhose er kendetegnet ved hyppige hosteanfald, som ofte ender i en opkastlignende opgylpen af slim. Kennelhoste går ofte over af sig selv, men da virussen beskadiger det beskyttende cellelag i de øvre luftveje, kan der ses udvikling af lungebetændelse længere henne i et kennelhosteforløb. Ved at vaccinere mod parainfluenza kan man beskytte delvist imod kennelhoste.
Herpes hos hund er også en del af kennelhostekomplekset (se parainfluenza), men forårsager størst problemer ved drægtighed. LÆS MERE
Når først hunden har fået herpes, forbliver virussen i kroppen altid. Den kan ligge i dvale i nervecellerne og først gå i udbrud, hvis hunden bliver stresset eller drægtig. Dette opdager man som regel ikke, men når virussen er i udbrud, smitter den andre hunde. En drægtig tæve, som smittes eller får virus i udbrud, mens hun er drægtig/lige har født, vil smitte hvalpene. Er hun drægtig kan det betyde, at hvalpene enten dør eller fødes små og svagelige. Smittes hvalpene under eller umiddelbart efter fødslen, vil virussen ofte forårsage kraftige bugsmerter, ofte efterfulgt af død. Har du mistanke om, at din tæve kan være smittet med herpes, er det en god idé at vaccinere og at gøre det ved hver drægtighed.
Da borreliabakterien skal ”aktiveres” i flåten, før den kan overføres, går der som regel et eller flere døgn fra flåten har bidt sig fast, til borrelia overføres. Hunde er langt fra så følsomme overfor borreliainfektion som mennesker, men infektionen kan give feber, tilbagevendende halten og på lang sigt nyresvigt. Nogle hunderacer, blandt andet Berner Sennen og Retrievere, er mere følsomme over for infektion end andre. Lever din hund i et område, hvor den ofte udsættes for flåtbid, kan det være en fordel at vaccinere den. Op til 20 % af flåterne i Norden kan være bærere af borrelia.